Dercum’s Disease
kan komme snigende over lang tid eller starte mere pludseligt.
Ingen ved endnu, hvad sygdommen kommer af. I nogle familier ser der ud til at være en arvelig faktor.Symptomer:
Symptomerne er knuder eller pude-agtige fedthævelser, kroniske smerter, der beskrives som brændende eller svidende. Smerterne kan findes i hele underhudsfedtet, men også i knogler og led. Smerterne kan variere i styrke og lokalisation, men optræder altid symmetrisk.
I langt de fleste tilfælde bliver patienterne stærkt overvægtige, ca. 50% over normalvægten. Træthed er et meget fremtrædende symptom, som kan komme meget pludseligt ved minimal anstrengelse og sætte stop for alle aktiviteter. Sygdommen medfører besvær med at gå eller stå ret længe ad gangen og kan på længere sigt blive invaliderende.
Hævelserne eller knuderne, som kan være meget ømme, kan forekomme over hele kroppen, hyppigt startende med knæ, lår, arme. Ømhed og smerter giver besvær med at sidde eller ligge i samme stilling ret længe ad gangen.
Desuden kan der være forskellige andre ledsage-symptomer (se redegørelsen på den svenske Dercum-side).
Behandling:
Fedtsugning har været forsøgt, men som regel vokser hævelserne ud igen.
Almindelig smertestillende medicin har ringe eller ingen effekt. Mange patienter må ty til morfin.
Alle former for træning, fysioterapi o.l. forværrer tilstanden.
Vægtnedgang er næsten umuligt og har ingen positiv indvirkning på smerterne.
Sociale følger:
De fleste Dercum-patienter må opgive deres arbejde og får brug for hjælpemidler i hjemmet og til at færdes. Det sociale liv påvirkes i forskellig grad. Småting, der før var lette at udføre, bliver umulige. I de værste tilfælde kan det gøre ondt bare at have tøj på eller tage et brusebad.
Forskning:
Der er påvist forskelle mellem Dercum-patienters celler og tilsvarende celler fra almindeligt overvægtige. Dercum-celler er forholdsvis større og har en større varmeproduktion og et større indhold af enkeltumættede fedtsyrer (Der henvises til Dr. Faghers videnskabelige afhandling på engelsk på Maureens website http://dercums_data.tripod.com/fat_heat.html).
Der foregår ingen eller kun lidt forskning på verdensplan, da der hverken er penge eller prestige i så sjælden en sygdom.
I Danmark findes så vidt vides ingen læger med speciel ekspertise på området.
Prognose:
Prognosen er dårlig, da der ingen behandling/helbredelse findes, og sygdommen forværres med tiden.